"Livet skal leves, ikke overleves"

 

Velkommen

Alle oplever udfordringer på sin vej – det er en naturlig del af det at være menneske. Men hvorfor har nogen større succes med at komme hurtigere videre end andre, når de møder modstand?

Er dit selvværd ikke på plads, kan det være med til at sabotere dit liv på mange uhensigtsmæssige måder. Du vil have større tendens til at føle dig misforstået, føle dig udenfor, usikker, have tankemylder, opleve modgang som nederlag, overkompensere overfor andre mennesker, for at opnå påskønnelse og opmærksomhed eller have selvdestruktive tanker om hvorvidt du nu er god nok. Lavt selvværd udgør ofte forklaringen på problemer i et parforhold eller i andre relationer og kan i værste tilfælde medføre angst, stress og depression.

Det er vigtigt at du er forbundet med din inderste kerne.  Sammen kan vi arbejde på at styrke dit selvværd, så du går fra en "overlevelsestilstand", hvor du bor mere i hovedet - i analysen, tankemylderet og bekymringer om fremtiden, til at være i din krop, hvor du vil opleve tillid, ro og kærlighed til dig selv og omverden.

For når vores essens skaber kontakt med vores inderste identitet, styrkes selvværdet og evnen til at hvile i os selv, så vi kan begynde at heale vores sorg.

 

IMG_5531

"Det vil være mig en ære at hjælpe dig ”hjem til dig selv”, så du ikke længere skal døje med lavt selvværd, usikkerhed, tristhed eller forvirring"

At bruge fokuseret tid og energi på dit mentale helbred er en investering i dig selv, som er ligeså fundamentalt for dit  helbred og velvære som at gå til læge- eller tandlæge.